Nu med interaktive links til præsentationer
Temabaseret idrætsundervisning – lige till højrebenet eller sort snak?
Andreas Bolding Christensen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Temabasereret undervisning som undervisningsform blev aktualiseret med indførslen af afgangsprøven i
idræt i 2014. Temabaseret idrætsundervisning defineres som et forløb, der består af en kombination af flere
færdigheds- og vidensområder fra forskellige kompetenceområder (Børne- og Undervisningsministeriet,
2019a). Begrundelsen for at inddrage temaer til afgangsprøven er todelt: For det første skal det sikre, at
eleverne bliver udprøvet i idrætsfagets tre kompetenceområder, og for det andet skal det understøtte
idrætslærernes arbejde med selvsamme kompetenceområder i den daglige idrætsundervisning (Knudsen &
Seelen, 2019). Den undervisningsform er som sådan ikke ny, da der kan drages paralleller mellem temaer og
perspektiver i idrætsundervisningen. Rønholt og Peitersen (2008) præsenterer begrebet perspektiver i den
forstand, at idræt enten kan perspektiveres, eller at man kan se og dyrke idræt ud fra forskellige perspektiver,
som kan ’vende tingene på hovedet’. Perspektiverne eller det at skifte perspektiv kan bidrage til at forløse
idrætsfagets dannelsespotentiale.
Volshøj (2020) og Hansen (2022) argumenterer også for, at temabaseret idrætsundervisning kan bidrage til
elevernes almene dannelse. Der hersker altså både uddannelses- og dannelsesmæssige argumenter for
temabaseret idrætsundervisning. Det volder dog problemer for idrætslærerne at arbejde med faget på denne
måde (Christensen et al., 2023). Jeg har derfor undersøgt, hvordan temabaseret idrætsundervisning (ikke)
giver mening for idrætslærere, herunder de didaktiske udfordringer og potentialer forbundet med denne
undervisningsform. Jeg vil præsentere en analyse af forskellige styringsdokumenter (Børne- og
Undervisningsministeriet, 2019a+b) samt resultater fra undersøgelser (Knudsen & Seelen, 2019; Seelen et
al., 2019; Munk & Seelen, 2012) og forskningsprojekter (Larsson, 2009; Moen, 2011; Hansen, 2017). Jeg vil
argumentere for, at idrætslæreren skal være kreativ for at lykkes med temabaseret idrætsundervisning,
hvorfor jeg anvender Lene Tanggaards (2016) kreativitets begreb til at analysere (Braun & Clarke, 2016) tre
kvalitative interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2015) med idrætslærere, som har til formål at nuancere og
konkretisere udfordringer og potentialer, som de oplever i deres praksis. Afslutningsvis vil jeg byde op til
diskussion af hvordan vi kan understøtte lærere og studerendes arbejde med temaer.
Referencer
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise research.
In B. Smith & A. C. Sparkes (Eds.), Routledge handbook of qualitative research in sport and
exercise. Routledge.
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder: en grundbog (2. udgave). Hans
Reitzel.
Børne- og Undervisningsministeriet (2019a). Idræt – Faghæfte 2019.
Børne- og Undervisningsministeriet (2019b). Vejledning til folkeskolens prøver i idræt.
Bevægelse i børnehaven – for børn med særlige behov
Lektor og Ph.d. Anette Bentholm, UCN-pædagogik og lektor Maj Kærgaard Kristensen, UCN-pædagogik
Det vurderes, at 20 % af alle børn vokser op i omstændigheder, der går ud over deres trivsel og udvikling
(EVA, 2021; VFF, 2021). Bevægelse er én af de væsentligste beskyttende faktorer for mistrivsel blandt børn
på 3-6 år med særlige behov (Brandlistuen, 2015). Pædagoger har en mulighed for at skabe et inkluderende
læringsmiljø og styrke børns motivation og deltagelse i bevægelse (Lund, O., 2017; Bugge et al., 2015). Derfor
er forskningsspørgsmålet: Hvordan er b.de b.rn med s.rlige behov og personalets oplevelser af bev.gelse
i b.rnehaven? Og kan et bev.gelsesforl.b skabe bedre foruds.tninger for, at b.rn med s.rlige behov bliver
en st.rre del af b.rnef.llesskabet?
Projektet bygger på et tre måneders bevægelsesforløb i én børnehave, hvor 20% af børnene vurderes at have
’særlige behov’. P.dagogiske l.ringscirkler er anvendt som design (Kildedal, 2012), koblet til fire workshops
for personalet (n=4) omhandlende bevægelse og inklusion. Personalet har lavet individuelle
oplevelsesbeskrivelser til hver workshop (Winther, 2015), og er blevet interviewet før og efter forløbet.
Desuden er der lavet sceniske observationer og video af otte bevægelsesseancer i børnehaven, og
strukturerede interviews via smileysystem med børnene (n=24) (DCUM, 2023).
Empirien kobles til teoretiske begreber om Kropslig kommunikation (Winther, 2014), self-efficacy (Bandura,
1997), Respektable kroppe (Palludan & Gulløv, 2005) og deltagelse (Tiefenbacher, R., 2022). De væsentligste
fund fra de igangværende analyser er, at børn med særlige behov versus resten af børnegruppen, ikke
adskiller sig i forhold til oplevelsen af bevægelse, men de skiller sig negativt signifikant ud i forhold til deres
oplevelse af at gå i børnehave og leg med voksne. De voksne oplever derimod at bruge forholdsvis meget tid
på at motivere børnene med særlige behov til bevægelse uden effekt. Læringscirklerne bidrager til, at
personalet får øje på, at pædagogiske støtteredskaber, øget struktur og bevidste voksenroller gør, at børnene
med særlige behov deltager i leg og bevægelse, dog i mindre grad og mere perifert.
Referencer
Bandura, A. (1997). Self-efficacy : the exercise of control. New York: Freeman.
DCUM (2023) B.rnenes syn p. b.rnemilj.et i dagtilbud – tal fra Dagtilbudstermometeret 2022.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Kbh., februar 2023.
Brandlistuen, R. E. et al. (2015) S.rbare barn i barnehagen – betydningen af kvalitet. Oslo:
Nasjonalt folkehelseinstitutt.
Bugge et al. (2015) Rapport for ’Fors.g med l.ring i bev.gelse’. Institut for Idræt og Biomekanik,
Syddansk Universitet.
Kildedal, K. (2012) Professionsudvikling: udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning.
Red: Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Laursen E. & Tofteng, D. Aktionsforskning. En
grundbog.
EVA (2021a) Udfordringer i underst.ttelse af b.rn i udsatte positioner. Danmarks Evalueringsinstitut.
Lund, O. (2017) Being pulled into the drama – how early childhood educators motivate children by
way of bodily contact and movements. American Journal of Educational Research,
Vol. 5, No.12, 1200-1207.
Palludan, C. & Gulløv, E. (2005) Den pædagogiske centrifuge. Asterisk, 28, DPU.
Tiefenbacher, R. (2022) Finding methods for the inclusion of all children: Advancing participatory
research with children with disabilities. Children & Society, p. 771-785.
VFF (2021) Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9 .rige b.rn. Vidensråd for forebyggelse,
Kbh.
Winther, H. (2024) Det professionspersonlige – om kroppen som klangbund i professionel
kommunikation. Red: H. Winther, Kroppens sprog i professionel praksis. Billesø &
Baltzer.
Winther, H. (2015) Praktikerforskning. Red: Thing, L. F. & Ottesen, L. Metoder i idr.ts- og
fysioterapiforskning. 2. udgave. Munksgaard: København
Forskning i skolebaserede bevægelsesindsatser har i de seneste år sat lys på måden interventioner udvikles
og implementeres. Det er foreslået, at interventioner skal udvikles tættere på dem det handler om, og vi skal
bevæge os væk fra den klassiske tænkning om, at vi kan komme som forskere udefra og implementere efter
en protokol i skolen. Flere forskningsfelter kan med fordel arbejde sammen, for at udbygge viden om,
hvordan vi kan tilpasse forskningsprojekter til skolekonteksten.
Projektet Active Schools overordnede formål er at undersøge bevægelses effekt på skolepræstation,
kognition, trivsel og motivation, samt undersøge hvordan, bevægelse kan implementeres enten i dansk og
matematik eller som et ekstra dagligt indslag af fysisk aktivitet. Der er anvendt en designbaseret
forskningsproces som metode til at udvikle to bevægelsesinterventioner, der er fleksible og hensigtsmæssige
i forhold til den skolekontekst, de skal fungere i. Som en del af forskningsprojektet uddannes lærere og
pædagoger, ikke blot til at udføre interventionen i forskningsprojektets løbetid, men de tilegner sig
kompetencer til at integrere bevægelse på en, for dem, meningsfuld måde i deres praksis generelt.
Løftearme i designprocessen har været lærerne selv, undervisere fra Københavns Professionshøjskole,
forskere samt evidensbaseret viden og praksis erfaring på området. Der er anvendt en designfase, en
pilotfase og en justeringsfase. I pilot- og justeringsfasen indgik interviews og dialog med lærere,
observationer af undervisning, kurser, go along sessions og opfølgningssamtaler på tværs af forskere,
undervisere og lærere. Vi vil fremlægge, hvordan denne transdisciplinære forskningstilgang har fungeret.
Både i forhold til udfordringer og potentialer og pilotstudiets endelige resultat – de færdige interventioner,
der i 2023-2025 implementeres og undersøges i et større studie på 30 skoler.
Referencer
Daly-Smith, A, Ottesen, CL, Mandelid, MB, von Seelen, J, Trautner, N & Resaland, GK, on behalf of
the ACTivate Consortium (2021): The European Physical Active Learning Teacher Training
Curriculum.
Daly-Smith, A, Morris, JL, Norris, E et al. (2021): Behaviors that prompt primary school teachers to
adopt and implement physically active learning: a meta synthesis of qualitative evidence. Int
J Behav Nutr Phys Act 18, 151.
Mandelid, MB, Resaland, GK, Lerum, Ø, Teslo, S, Chalkley, A, Singh, A, Bartholomew, J, Daly-Smith
A, Thurston M & Tjomsland HE (2022): Unpacking physically active learning in education: a
movement didaktikk approach in teaching? Scandinavian Journal of Educational Research 1-
14.
Chalkley, A., Mandelid, MB., Singh, A. et al. Reframing physically active learning as movementcentred
pedagogy: a European priority action framework. Int J Behav Nutr Phys Act 20, 101
(2023).
Teori-praksis kobling i idrætsundervisningen – hvad er meningen?
På Aalborg Universitet er praksisundervisningen smeltet sammen med teoriundervisningen, så når de
studerende bliver undervist om fx kræqer og kraqmomenter i biomekanik foregår det i svømmehallen, hvor
de studerende i bassinet selv kobler teori med praksis. Den valgte undervisningsrlgang bygger på
læringsteorerkere som Dewey and Bentley (1960) og Mezirow (2006), der har fokus på refleksion over
egenpraksis. Idet de studerende arbejder med videnselementer basereret på egen erfaring og praksis i en
kendt kontekst, giver det anledning rl refleksioner i og om meningsfulde handlinger, der srmulerer og
fremmer den transformarve læringsproces, som er essenrel for de studerendes læring. Vi der underviser er
overbeviste om at det virker, men hvad synes de studerende selv? På tværs af årgangene er i alt 16
studerende, 13 drenge og 3 piger på hhv. 2., 4. og 6. semester på idrætsbacheloruddannelsen, blevet
interviewet i grupper om deres holdning rl teori-praksis koblingen, og på baggrund af en temarsk analyse
(Braun, Clarke, & Weate, 2016) af de indsamlede interview blev der idenrficerede temaer som AkZv
involverende undervisningen, Meningsfuld og moZverende undervisning, Teori/ praksiskoblinger underst.Äer
l.ring samt Det knap s. ideelle ved teori/ praksiskoblede undervisning. Følgende blev resultaterne diskuteret
iq. teorier om læring, morvaron og didakrk/ pædagogik (bl.a. Mezirow, 2006, Ryan & Deci, 2000, Hiim &
Hippe, 2002).
Undervisningsformen, som den udøves på Aalborg Universitets idrætsuddannelse, bliver af de studerende
opfavet som morverende, de føler sig inddraget i undervisningen på en måde, der gør at læringsstoffet er
levere at huske og genkalde, og de teorier, der udfoldes i løbet af den teori-praksiskoblede undervisning,
bliver perspekrveret og kontekstualiseret på en måde, der giver mening for de studerende og som
derigennem understøver deres læringsprocesser. Dog er der også eksempler på uheldige teori-praksis
koblinger, ligesom de prakrske egenfærdigheder kun i begrænset omfang bliver trænet og oprmeret. I
forbindelse med præsentaronen på konferencen vil den teori-praksiskoblede undervisning bliver diskuteret
iq. MENING. Give undervisningsmetoden mening i andre uddannelseskontekster, er der noget i metoden der
ikke giver mening, og på hvilken måde kan metoden understøve de studerendes meningsfulde arbejde med
bevægelse?
Referencer
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise. In B. Smith & A. C.
Sparkes (Eds.), Routledge handbook of qualitative research in sport and exercise (pp. 191-205).
London: Routledge.
Dewey, J., & Bentley, A. F. (1960). Knowing and the known (Vol. 111): Beacon press Boston.
Hiim, H., & Hippe, E. (2002). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik.
Gyldendal Uddannelse.
Mezirow, J. (2006). An overview on transformative learning. Lifelong learning: Concepts and contexts, 24-
38.
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social
development, and well-being. American Psychologist, 55(1), 68.
Bevægelsespraksisser i dagtilbud
Michael Blume, Ole Lund og Jens-Ole Jensen, VIA University College, Forskningscenter for pædagogik og
dannelse
Dagtilbud er beboet af børnekroppe og voksenkroppe som altid er i bevægelse. De bevæger sig, bevæger og
bevæges.
I nærværende studie ønsker vi på et empirisk grundlag at bestemme og kategorisere arten af bevægelse i
dagtilbud med baggrund i følgende forskningsspørgsmål: Hvilke bevægelsesaktiviteter forekommer i
dagtilbud, og hvordan er det muligt at kategorisere dem meningsfuldt, således at viden om krop og
bevægelse bliver en del af hverdagens pædagogiske praksis i dagtilbud?
Projektet tager afsæt i en krops- og bevægelsesforståelse, der er inspireret af antropologien og
fænomenologien, som går ud fra den antagelse at mennesket og verdenen er relationelt knyttet til hinanden
og konstituerer sig gensidigt i en løbende, dynamisk proces (Gebauer & Wulf, 2001; Rosa 2021, Biesta 2022).
Studiet er designet som et eksplorativt, deskriptivt korttidsetnografisk feltstudie i tre dagtilbud. De tre
dagtilbud er udvalgt ud fra princippet om størst mulig variation, således at forståelse af bevægelse i et
hverdagsperspektiv kan foldes bedst muligt ud. Forskerpositionen har overvejende være deltagende,
dataintensiteten er forstærker gennem aftaler om specifikke aktiviteter og gennem anvendelsen af
audiovisuelle datagenereringsmetoder.
Analyseprocessen var hovedsageligt præget af teamarbejde med inspiration i `team ethnography´ (Clerke &
Hopwood, 2014. På baggrund af den første åbne kodning har vi i fællesskab fundet frem til tre overordnede
kategorier af bevægelse i dagtilbud. I oplægget præsenteres og diskuteres eksempler på de tre
analysekategorier som er: ”fri” bevægelse, struktureret bevægelse og funktionel bevægelse.
Referencer
Biesta, G. (2022). World-Centred Education. Routledge.
Clerke, T. & Hopwood, N. (2014). Doing Ethnography in Teams. A Case Study of Asymmetries in Collaborative
Research, XXX: Springer.
Gebauer, G., & Wulf, C. (2001). Kroppens sprog. Gyldendal.
Rosa, H. (2021). Resonans: En sociologi om forholdet til verden. Eksistensen
Fod på gulv – tillpasset Nordisk dans for udsatte unge
Ditte Egholm (AAU), Elizabeth Jochum (AAU), Stine Lindahl Jacobsen (AAU), Gerda Hempel (Genklang).
Fod på gulv er et tværsektorielt forskningsprojekt (2022-2024) mellem Aalborg Universitet, kulturelle
foreninger og offentlige institutioner for udsatte unge i Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvor
udsatte unge i alderen 16-25år tilbydes tilpasset nordisk dans. Dette er det første større
metodeforskningsprojekt i Danmark, der skal undersøge effekten af tilpasset folkedans for udsatte unge.
Forskningsprojektet vil undersøge effekten af deltagelse i folkedansundervisning, herunder mulige ændringer
i mental og fysisk velvære gennem kvalitative observationsmetoder og gruppeinterviews. Hver gruppe
deltager i seks ugentlige dansesessioner af 1,5 times varighed. Der danses i 2 x 30 minutter til levende musik
(3 musikere) med en uddannet danseinstruktør. Derudover indsamles der data fra spørgeskemaerne UCLA
Loneliness index, Warwick-Edinburgh Mental well-being scale (WEMWBS) og Mental Health Continuum short
form (MHC-SF), og ved kropssensorer måles den fysiske aktivitet.
Referencer
Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative research in
Psychology, 3(2): 77-101.
Clift, S., Philips, K. & Pritchard, (2021). The needs for robust critique of research on social and
health impacts of the arts. Cultural Trends, 30:5, p. 442-459.
Koch, S., Kunz, T., Lykou, S. & Cruz, R. (2014). Effects of dance movement therapy and dance on
health-related psychological outcomes: A meta-analysis. The Arts in Psychotherapy,
Volume 41, Issue 1, p. 46-64.
Morison, L., Simonds, L. & Stewart, S.F. (2021). Effectiveness of creative art-based interventions for
treating children and adolescent exposed to traumatic events: A systematic review of the
quantitative evidence and meta-analysis. Arts & Health, Volume 14, no. 3, p. 237-262.
11 tematikker der fortæller om kinæstetisk empati i pædagogisk praksis
Sisse Winther Oreskov, Professionshøjskolen Absalon
Kinæstetisk empati er et begreb der mødes inden for domæner som: dans (Torgersen, 2018), æstetiske
udtryksformers møde med publikum (Wood, 2016), klinisk praksis, især danseterapi (Rova, 2017),
undervisning af børn inden for specialområdet (Shaughnessy, 2012) og i begrænset omfang på
professionsuddannelser (Nielsen, 2012) og i pædagogisk arbejde (Dam, 2020).
Som en del af mit ph.d-projekt har jeg derfor været nysgerrig på, hvordan begrebet kan være med til at
synliggøre handlende og sansende vidensformer i den pædagogiske praksis, og dermed bidrage til det sprog
vi har til rådighed for at tale om disse vidensformer inden for det pædagogiske felt.
Sammen med studerende på pædagoguddannelsen har jeg undersøgt, hvordan kinæstetisk empati kommer
til udtryk gennem handlinger i den pædagogiske praksis. Dette er gjort ved at pædagogstuderende har
skrevet oplevelsesbeskriveler (Winther, 2013), på baggrund af situationer hvor de sætter sig i den andens
sted, samt gennem interview (Engelsrud & Rosberg, 2021) og workshop. Det empiriske materiale er
analyseret ud fra principperne i grounded theory (Charmaz, 2014), hvilket har ført til identifikation af 11
tematikker der relaterer sig til kinæstetisk empati i en pædagogisk kontekst. Syv af disse tematikker knytter
sig til den pædagogstuderendes kropslige tilstedevær i den pædagogiske praksis, to tematikker relaterer sig
til barnets måde at møde den pædagogstuderende, mens de sidste to tematikker viser hvornår det er
vanskeligt at handle kinæstetisk empatisk.
I mit oplæg vil jeg gennem empiriske eksempler udfolde de 11 tematikker, og derigennem synliggøre
hvorfor det er meningsfuldt at arbejde med kinæstetisk empati på for eksempel pædagoguddannelsen.
Referencer
Charmaz, K. (2014). Constructing Grounded Theory (2. udg.). SAGE.
Dam, J. (2020). Empati: På et fundament af kropslighed og bevægelsessansning. I O. Lund & J.-O. Jensen
(Red.), Sans for bev.gelse (1. udg., s. 57–76). Hans Reitzels Forlag.
Engelsrud, G., & Rosberg, S. (2021). Theorizing bodily dialogs – reflection on knowledge production in
phenomenological research. Physiotherapy Theory and Practice, 38(May), 1–10.
Nielsen, C. S. (2012). Krop, kinæstetisk empati og pædagogisk tone i undervisningsprocesser – skitse til en
fænomenonologisk didaktik. I H. Winther (Red.), Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt,
n.rv.r, lederskab og personlig kommunikation (1. udg.). Billesø & Baltzer.
Rova, M. (2017). Embodying kinaesthetic empathy through interdisciplinary practice-based research. Arts in
Psychotherapy, 55, 164–173. https://doi.org/10.1016/j.aip.2017.04.008
Shaughnessy, N. (2012). Knowing Me, Knowing You: Autism, Kinesthetic Empathy and Applied Performance.
I D. Reynolds & M. Reason (Red.), Kinesthetic Empathy in Creative and Cultural Practices. lntellect Ltl.
Torgersen, A. (2018). Kinetic Awareness som transformativ danse- og bevegelsesdidaktikk – Fra
instrumentell til eksistensiell kropp. Universitetet i Sørøst-Norge.
Winther, H. (2013). Praktikerforskning. I L. F. Thing & L. S. Ottesen (Red.), Metoder i idr.tsforskningen (s.
156–173). Munksgaard.
Wood, K. (2016). Kinesthetic empathy – Conditions for Viewing. I D. Rosenberg (Red.), The Oxford Handbook
of screendance studies. Oxford University Press.
På trods af at der i 2014 blev indført et lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen, er det
stadigvæk langt fra alle skoler, der formår at løfte denne opgave. Det er i særdeleshed svært at få de unge i
overbygningen til at bevæge sig tilstrækkeligt i løbet af en skoledag. Derfor har Dansk Skoleidræt udviklet en
intervention, som involverer de unge i en innovativ samskabelsesproces om tilpassede bevægelsesaktiviteter
i skolen (Dansk Skoleidræt, 2022). I forlængelse heraf er det relevant at undersøge, om
samskabelsesprocessen har understøttet de unges motivation for at være mere fysisk aktive i skoletiden.
Dette er blevet undersøgt igennem gruppeinterviews med i alt 18 elever på 7. -og 8.årgang fra fire folkeskoler
i Odense Kommune. Gruppeinterviewene blev udført umiddelbart efter afslutningen af interventionen, som
strakte sig fra januar til april 2023. En tematisk analyse blev gennemført ved hjælp af en induktiv tilgang til at
undersøge og identificere mønstre og temaer i de indsamlede data (Braun et al., 2016).
Analyserne resulterede i 4 overordnede temaer: 1) Motivation og adaption, 2) Det bevægelsesfaglige
indhold, 3) Elevrollen og 4) Bæredygtighed? Analyserne indikerer at langt de fleste elever ønsker mere
bevægelse i løbet af deres skoledag, men det skal foregå i undervisningstiden. Alle elever er enige om, at
kendte aktiviteter motiverer dem mest og at det innovative arbejde i denne forbindelse ikke er meningsfuld
for dem. Skolestrukturer, herunder regler for hvad elever har rettigheder til udfordrede
samskabelsesprocessen og eleverne oplever, at de ikke kan gøre ret meget uden lærernes accept og
involvering. Studiet peger dog på, at langt de fleste elever har været glade for at blive inddraget og få mere
udstyr, men at det ikke har ændret på deres motivation for at bevæge sig mere i løbet af en skoledag
(Voorberg et al., 2015) (Guay, 2022).
Referencer
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (Red.). (2016). Using ThemaAc Analysis In Sport And Exercise
Research. I Routledge Handbook of Qualita2ve Research in Sport and Exercise (0 udg.).
Routledge. hKps://doi.org/10.4324/9781315762012
Dansk Skoleidræt. (2022). KreaK2ve Unge. hKps://skoleidraet.dk/bevaegelse-heleskoledagen/
projekter/kreakAve-unge/fakta-om-projektet/
Guay, F. (2022). Applying Self-DeterminaAon Theory to EducaAon: RegulaAons Types, Psychological
Needs, and Autonomy SupporAng Behaviors. Canadian Journal of School Psychology, 37(1),
75–92. hKps://doi.org/10.1177/08295735211055355
Voorberg, W. H., Bekkers, V. J. J. M., & Tummers, L. G. (2015). A SystemaAc Review of Co-CreaAon
and Co-ProducAon: Embarking on the social innovaAon journey. Public Management
Review, 17(9), 1333–1357. hKps://doi.org/10.1080/14719037.2014.930505
Idrætsfaget er blevet evalueret siden 2004, og vi kan altså gennem knap 20 år sammenligne
idrætsundervisernes erfaringer med og oplevelse af idrætsfaget. Projektet startede med en evaluering fra
Danmarks Evalueringsinstitut (2004), syv år senere udgav UC SYD SPIF-11 (Munk & Seelen, 2012), igen syv år
senere udgav UC SYD SPIF-18 (Seelen et al, 2019), og nu fire år senere ligger SPIF-22 færdig (Guldager et al,
2023). SPIF-22 består af en kvantitativ spørgeskemadel og kvalitativ interviewdel. Der er efteråret 2022
foretaget 12 kvalitative interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2015) med i alt 21 lærere og pædagoger med
det formål at uddybe nogle af de kvantitative data fra spørgeskemadelen.
Interviewmaterialet er analyseret med udgangspunkt i ’framework analysis’ (Ritchie & Spencer, 1994) og vi
vil præsentere et overblik over, hvordan idrætsunderviserne prioriterer indholdet af idrætsfaget, og ligeledes
præsentere udvalgte resultater fra de kvalitative interviews, hvor idrætsunderviserne reflekterer over
muligheder og begrænsninger for at undervise i indholdet af idrætsfaget. Dernæst vil vi perspektivere de
præsenterede resultater fra SPIF-22 til regeringens folkeskoleudspil (Regeringen, 2023), hvor læreplanerne
for alle fag skal fornyes og slankes, hvilket indbefatter bl.a. kraftig reducering i antallet af mål. Vi vil slutteligt
lægge op til en diskussion af, hvordan beslutningstagerne bliver klædt bedst på til en revidering af
idrætsfaget.
Referencer
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder: en grundbog (2. udgave). Hans Reitzel.
Danmarks Evalueringsinstitut (2004). Idræt i folkeskolen – et fag med bevægelse.
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-10/Idraet_i_folkeskolen.pdf
Guldager, J. D., Andersen, M. F., Christensen, A. B., Bertelsen, K. & Christiansen, L. B. (2023). Status på
Idrætsfaget 2022 – Idrætsunderviseres oplevelse af idrætsfaget og udviklingen af faget
gennem årene. Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL)
Munk, M. & Seelen, J. v. (2012). Status på idrætsfaget 2011. Kosmos.
Regeringen (2023). Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen.
Ritchie, J & Spencer, L. (1994). Qualitative Data Analysis for Applied Policy Research. In B. Bryman & R.
Burgess (red.). Analyzing Qualitative Data (pp. 173–194). Routledge.
Seelen, J. v., Guldager, J. D., Bruun, T. H., Knudsen, M. E., & Berthelsen, K. (2019). Status på idrætsfaget
2018
Bevægelse i skolen kan have en posirv indflydelse på udvikling af børn og unges læring, sociale fællesskaber
og kropslige dannelse. Et stort antal børn og unge med særlige behov er ikke med i de bevægelsesakrviteter,
de møder i skolen (DH, 2019). Det kan have konsekvenser for deres kropslige færdigheder, sociale
kompetencer samt give dem en oplevelse af kropslig srgmarsering.
På skoleområdet i Videnscenter om handicap arbejder vi for at fremme inklusion og at alle børn bliver akrvt
deltagende i skolens fællesskaber – herunder bevægelse, leg og idræt. Meningsfuld deltagelse i en
sammenhæng kan nemlig under de reve forudsætninger være medskabende rl at fremme deltagelse i andre
sammenhænge (Kissow, 2013). Derfor arbejde vi bl.a. i udviklingsprojektet Bevægelse for alle på at fremme
alle børns, herunder børn med særlige behov, oplevelse af bevægelsesglæde og inklusion i skolens
bevægelsesfællesskaber, så de har mod på og lyst rl at bevæge sig hele livet. Det gør vi praksisnært i tæt
dialog med lærere og pædagoger.
På workshoppen vil vi med deltagerne arbejde med to didakrske redskaber (Zlpasningshjulet og dialogkort
udviklet i projektet med over 600 lærere og pædagoger) samt tage udgangspunkt i akrviteter, udviklet og
testet i folkeskolen med henblik på at skabe meningsfuld og inkluderende bevægelse for alle børn i skolen.
Vi dykker også ned i datagrundlag fra projektets evaluering, hvor vi især srller skarpt på brugen og
implementeringen af redskaberne i praksis og hvilke barrierer, underviserne møder, når det gælder
implementering af bevægelse for børn og unge med særlige behov. Med deve afsæt vil vi byde rl dialog om
mulige løsningsforslag rl, hvordan barrierer kan overkommes i det videre arbejde med at gøre bevægelse
inkluderende og meningsfuld for alle børn – herunder børn med særlige behov.
Referencer
Danske Handicaporganisaroner (2019) Danske Handicaporganisaroners spørgeskemaundersøgelse om
inklusion. Lokaliseret 30-03-2020:
h”ps://handicap.dk/lokalafdelinger/inspira4on-4l-poli4sk-arbejde/inklusion-grundskolen/faglighed-elever-med
Kissow, A. M. (2013). Idræt, handicap og social deltagelse. Ph.d.-a~andling. Insrtut for Psykologi og
Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
”Jeg er træt – jeg kan ikke sove – men jeg er her nu” Fortællinger fra en helhedsorienteret bevægelsesindsats med børn på asylcentre
Maise Johansen, Institut for Idræt og Ernæring. Københavns Universitet.
Præsentationen tager afsæt i forskningsprojektet On the Move, som er et
samskabelsesprojekt mellem Røde Kors Asyl og Institut for Idræt og Ernæring med DGI som
samarbejdspartner (Winther & Johansen, 2022; Johansen & Winther, 2023).
Bevægelsesindsatsen er et flere årigt projekt på Røde Kors asylcentre, hvor børn i alderen 6-
15 år har deltaget helhedsorienterede bevægelsesaktiviteter to gange ugentligt i Røde Kors
Asyls skole- og klubtilbud (Ibid.). Børnene har derudover også fået mulighed for at deltage i
specifikke idrætstilbud i fritiden. Projektet har også indeholdt udviklingsdage og supervision
for lærere, pædagoger og idrætsundervisere med henblik på at forankre indsatsen i Røde
Kors Asyls skole- og klubtilbud (Ibid.).
Bevægelsesindsatsen er forankret i et holistisk kropssyn og bevægelsespsykologi (Merleau-
Ponty, 1962/2000; Winther, 2017; Johansen & Winther, 2023,). Forskningen har fulgt og
undersøger, hvordan en helhedsorienteret bevægelsesindsats kan understøtte børn på
asylcentres sociale, psykiske og fysiske udvikling (Winther & Johansen, 2022; Johansen &
Winther, 2023,). Forskningen følger og belyser ikke børnenes deltagelse i specifikke
idrætstilbud i fritiden eller de fagprofessionelles læring i projektet.
Forskningstilgangen er inspireret af praktikerforskning og praksisfortællinger samt
hermeneutiske-fænomenologiske og kunstbaserede metoder (van Manen, 2016; Winther
& Berg, 2021; Johansen & Winther, 2023).
Præsentationen har fokus på børn på asylcentres oplevelser med helhedsorienterede
bevægelse. Her vil indgå uddrag af børnenes stemmer fra interviews, praksisfortællinger om
børnenes kropslige deltagelse og børnenes egne fortællinger gennem kunstinspirerede
metoder, såsom tegninger, kropsportrætter og videoformidling (Johansen & Winther, 2023).
Præsentationen vil endvidere invitere deltagerne med på gulvet for at belyse bevægelser og
metoder fra projektet.
Referencer
Johansen, M. & Winther, H. (2023) Children’s voices, embodied experiences and artistic expressions –
Reflections from a hermeneutic-phenomenological and art-based research journey using holistic
movement activities with children living in asylum centers. Artikel under forberedelse.
Merleau-Ponty, M. (1962/2002). Phenomenology of Perception. Routledge Classics.
Van Manen, M. (2016). Phenomenology of practice: Meaning-giving methods in phenomenological
research and writing. Taylor and Francis.
Winther, H. (2017). Bevægelse og flow i børn og unges lære-, være- og udviklingsprocesser:
Introduktion til en praksisnær bevægelsespsykologisk teori. Unge Paedagoger, 2017(1), 6-44.
Winther, H., & Berg, M. S. (2021). Kunstnerisk baserede forskningsmetoder: Om kreative og
bevægende tilgange til bacheloropgaver, specialer og forskningsprojekter. idrottsforum.org,
1-18. https://idrottsforum.org/winther-berg210531/
Winther, H., & Johansen, M. (2022). ON THE MOVE – En helhedsorienteret bevægelsesindsats for
flygtningebørn. GISP, (178), 23-25. https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/4339/
En stor del af de børn og unge i 11-15 års alderen, der ikke bevæger sig eller ikke er en del af foreningslivet,
har et ønske om at blive det. Gruppen efterspørger bevægelsessammenhænge, hvor de kan afprøve
forskellige bevægelsesformer, bare have det sjovt og være sammen med sine venner (Pilgaard & Rask, 2018).
Projekt Moving Youth er et bevægelsesprojekt udført af Center for Leg og Bevægelse på Gerlevs
Idrætshøjskole, der arbejder med at udvikle en fællesskabende bevægelseskultur, hvor der ikke er fokus på
præstation og færdigheder, men på glæde, udforskning og fællesskab gennem en bevægelsestilgang, der er
inspireret af idrættens spændingsgivende kvaliteter og legens procesorienterede fokus (Møller, 2010;
Eichberg, 1987; Bøje, 2002; Huizinga, 1993).
I Moving Youth er børn og unges stemmer centrum. Derfor er det på baggrund af deres idéer, ønsker og
behov, at der udvikles nye aktiviteter og tilbud i kommunen indenfor en ramme, hvor de kan udforske
bevægelse og prøve nye og forskellige ting i et trygt fællesskab og præstationsfrit rum, hvor der er plads til
at deltage på sin egen måde. Projektet udfolder sig som et samskabende samarbejde mellem kommune,
folkeskole, højskole, forening og børn og unge i Slagelse kommune.
Oplægget vil præsentere projektets udvikling og erfaringer indtil nu og deltagere vil på egen krop få mulighed
for at prøve en af projektets udviklede aktiviteter og derigennem få indblik i, hvordan der kan arbejdes mere
åbent og legende med bevægelse på tværs af sammenhænge, situationer og aktiviteter.
Referencer:
Bøje, C. (2002) Idrættens kvaliteter. KVAN – Et tidsskrift for l.reruddannelsen og folkeskolen 22 (62)
Eichberg, H. (1986) Kropskulturens trialektik.
Huizinga J. (1993) Homo ludens (2.udg.) København. Gyldendal
Møller, J. (2010) Med leg skal land bygges (Red.) Kirchhoff, K. E. & Eichberg, H. Forlaget Bavnebanke.
Når vi ønsker at åbne for meningsgivende og glædesfulde idrætsoplevelser hos børn og unge, er den
professionelles nærvær og kropslige kommunikation af stor betydning i pædagogisk praksis. Denne workshop
giver fornyet indsigt i kroppens betydning for lederskab. Foredragsworkshoppen bygger dog ikke på et
idrætsprojekt, men på på praksisnære fund fra forskningsprojekterne MOVING LEADERS (Winther & Højlund
Larsen, 2022) og WISE AND MOVING LEADERS. Her har der været fokus på, hvordan dans og en øget
opmærksomhed på egenkontakt, kommunikationslæsning, kontaktevne og lederskab kan åbne for dannelse
og meningsgivende indsigt hos ledere (Winther, 2012; Winther & Højlund Larsen, 2022).
Workshoppen starter med et kortfattet kalejdoskop af bevægelsespsykologisk teori (Winther, 2014).
Dernæst bekrives essensen af fænomenologisk inspirerede praksisfortællinger om ledere i bevægelse (van
Manen, 2016). Herunder udfoldes temaer om kunsten i både at kunne mestre ansvaret i et inspirerende
lederskab og samtidig kunne hvile i sig selv, give energi, give slip og passe p. sig selv. Dernæst sætter vi
sammen lederskab i bevægelse igennem en både glædesfuld, meditativ og ritualiseret bevægelsespraksis:
The Five Leadership Asanas. Denne praksis er udviklet sammen med ledere. Den er inspireret af holistiske
danseformer, danseterapi og yoga og samtidig udviklet på baggrund af projekternes bevægelsespsykologiske
og filosofiske fundament (Larsen, 2013; Winther, 2014; Winther & Højlund Larsen, 2022; Winther, Toft &
Køppe, 2023).
The Five Leadership Asanas kan både bruges individuelt og kollektivt. Denne praksis kan derfor også give
fornyet inspiration til de, som underviser i bevægelse og idræt og i Kroppens sprog i professionel praksis på
professionshøjskoler og idrætsuddannelser.
Referencer:
Larsen, M. H. (2013): Praktisk filosofi og ledelse. L&R Business.
van Manen, M. (2016). Phenomenology of Practice. Meaning-Giving Methods in
Phenomenological Research and Writing. London and New York. Routledge.
Winther, H. (2014): Kroppens sprog i professionel praksis. Om kontakt, n.rv.r, lederskab og personlig
kommunikation. Billesø & Baltzer.
Winther, H., Larsen M.H. (2022): Moving Leaders: What insights do experienced leaders develop by training
the language of the body through a combination of dance and phenomenological-inspired l
leadership stories? Organizational Aesthetics 11(1): 159-179.
Winther, H., Toft, J., & Køppe, S. (2023). Kunst, krop og terapi. Hans Reitzels Forlag.
Ordbilleder fra bevægelige rum – Hvordan beskrive og give sprog til kropslige, impliciFe fænomener, såkaldte nonverbale erfaringer?
Kirsten Rotbøll Lassen, underviser, psykomotorisk terapeut og Espen Andli, kropspsykoterapeut MPF, fysioterapeut
Initiativet og ideen til at sætte ord og billeder på erfaringer fra et undervisningsrum, et
workshoprum, kom fra en ambition om at kunne gøre noget implicit eksplicit, og
sprogliggøre konkrete, skabte, både indre og synlige billeder fra et kropsligt erfaringsrum,
som en vej til at give tyngde til den implicitte sansning og oplevelse (Bjørkvold, 1989).
Under forløbet I LOST MY MOVEMENT blev deltagerne inviteret til at gå på opdagelse med
sin opmærksomhed; undersøge og udforske legfuldt hvad der foregår i det indre når man
laver den og den invitation/opgave og bevægelse(r) (Panksepp, 2012).
Nar man møder behag og ubehag. Nogle gange tegner man eller laver
en collage ud fra denne/disse fornemmelse(r), nogle gange laver man
en bevægelse for at udtrykke det, andre gange er man inviteret til at
sætte ord på. Ofte er det behagelige mere tilgængeligt at undersøge,
kunsten her er også at kunne invitere, med dosering og interesse, det
ubehagelige, det der bor i det indre man ikke tror man kan få (rolig)
tilgang til, i kroppen og deraf få et forhold til det (Damasio, 2000).
Observationerne blev foretaget som en kvalitativ empirisk undersøgelse og der blev arbejdet med en
autobiografisk tilgang. For denne tilgang er det en simpel sandhed at dette at studere praksis simultant er at
studere sig selv som den der observerer (Leavy 2009). Således at der konsekvent inddrages et første- persons
perspektiv i beskrivelsen af det der observeres. Altså, et perspektiv der fordrer at der ikke kan skabes
forståelse for praksis uden at inddrage den der observerer. Erkendelsen er her at levet liv og meningsskabelse
er et relationelt ærinde (Irwin 2012).
ORDBILLEDER FRA BEVÆGELIGE RUM er observationer fra et undervisningsrum hvor der arbejdes med
bevægelse, tabt og fundet. Ord fra Kirsten, fotos fra Espen. Dette er blevet til konkrete ordbilleder, som har
skabt grundlag for deltagere på andre arrangementer, blandt andet ved en konference i bevægelse – at kunne
læse op, med andre som lyttede med i en bevægelig og ordlig performance (Jalving 2011). Vi vil vise de
ordbilleder som er kommet fra denne observation, fortælle fra projektet indtil videre og invitere denne
konferences deltagere til at læse ordbillederne op, som en performance.
Referencer
Bjørkvold, Jon Roar (1989): Det Musiske Menneske. Barnet og sangen, lek og l.ring gjennom livets faser.
Freidig forlag, Oslo.
Damasio, Antonio (2000): The feeling of what happens. Body and emotions in the making of consciousness.
Vintage, Californien.
Irwin Rita, (2012): Becoming A/r/tography. The University of British Columbia
Jalving Camilla, (2012): Værk som handling – performativitet, kunst og metode. Museum Tusculanum
Leavy Patricia,(2009): Method meets art, arts-based research practice. The Guilford Press 2009.
Panksepp, Jaak og Biven, Lucy (2012): The archeology of mind: Neuroevolutionary origins of human
emotion. Norton & Company, New York.
Gode idrætsvaner og lysten til at bevæge sig og være fysisk aktiv gennem hele livet grundlægges i
barndommen (Telama, 2009) og påvirkes af vores oplevelser i og med idrætsfaget i skolen (Ladwig et al.,
2018). International forskning har på den baggrund peget på, at hvis idrætsundervisningen skal lykkes med
at motivere til livslang fysisk aktivitet, så skal undervisningen have fokus på meningsfulde idrætsoplevelser
frem for fx sundhed eller idrætslige færdigheder (Fletcher og Chroinin, 2021). På den baggrund har vi i
projektet Mere Meningsfuld Idr.tsundervisning (MMI) haft til formål at udvikle en idrætsfaglig didaktik med
fokus på at øge bevægelsesglæde blandt elever i indskolingen samt at støtte og kompetenceudvikle
pædagoger og lærere i indskolingens idrætsundervisning. Projektet er udformet som et
aktionsforskningsprojekt med inddragelse af pædagoger og lærere på fire skoler. I samarbejde har vi udviklet
6 pædagogiske anbefalinger og 3 undervisningsforløb til idrætsfaget i indskolingen.
I deve symposium vil vi præsentere projektet og de udviklede materialer. Symposiet vil bl.a. indeholde: (i) En
kort indledning og overblik over projektet, (ii) indsigt i det teoretiske grundlag, (iii) gennemgang af de
pædagogiske anbefalinger, (iv) præsentation af konkrete undervisningsforløb, (v) elevernes stemme, (vi)
refleksioner over ’de vilde drenge’ samt naturligvis mulighed for drøftelse og spørgsmål. Se de fire tilhørende
abstracts i det følgende.
Mere Meningsfuld Idrætsundervisning i Indskolingen: Et kropsligt perspektiv på
meningsfuldhed
Esben SZlund Volsh.j, Norges Idr.tsh.jskole i Oslo og VIA University College
Den internaronale idrætspædagogiske forskning har i de seneste årrer været særligt optaget af at udvikle
pædagogiske principper, der kan danne grundlag for elevers meningsfulde oplevelser i idrætsundervisningen
(Fletcher et al., 2021; Kretchmar, 2006).
Ifølge Fletcher m.fl. (2021) forstås meningsfulde oplevelser i idrætsundervisningen som individuelt
målrevede, følelsesmæssigt betydningsfulde og sammenhængende med elevernes liv, hvilket kræver, at
eleverne bliver bevidste om og reflekterer over deres oplevelser (Fletcher et al., 2021, pp. 3–4). Men idræt
er oqe karakteriseret ved en intens rlstedeværelse, hvor eleverne kan være fuldstændigt fordybede i den
levede oplevelse i idræven. Vi gør således mening med verden som en levet oplevelse, før vi er bevidste om
den, og kroppen indtager derfor en central rolle i subjekrve oplevelser i idrætsundervisningen (Merleau-
Ponty, 2013).
Meningsfuldhed er derfor dybt forbundet med vores kropslige fornemmelser, følelser og handlinger. For at
udvikle vores pædagogiske forståelse af, hvordan vi kan understøve elevernes meningsfulde oplevelser i
idræt, kan det derfor være relevant også at udforske vores kropsligt levede dimensioner af meningsfuldhed.
Formålet med præsentaronen er derfor at belyse de kropsligt levede dimensioner af meningsfuldhed og
drøqe, hvilken betydning deve kan have for idrætsundervisning.
Seks pædagogiske anbefalinger til idrætsundervisningen i indskolingen
Kasper Lasthein Madsen, VIA University College & Annemari Munk Svendsen, InsZtut for Idr.t og
Biomekanik, Syddansk Universitet
I akronsforskningsprocessen har vi indsamlet data i form af feltnoter fra 70 observaroner af
undervisningsrmer og 20 workshops. Desuden har vi gennemført 4 gruppeinterviews med elever i hhv. 0., 2.
og 3. klasse. Formålet med dataanalysen har været at idenrficere, situaroner, hvor eleverne har
meningsfulde idrætsoplevelser. Det er imidlerrd en udfordring at idenrficere øjeblikke, hvor eleverne bliver
grebet af idræven, da det er en subjekrv fornemmelse hos den enkelte elev. Derfor trækker vi dels på en
dedukrv analysestrategi, som omfaver koder fra teorien om meningsfulde idrætsoplevelser herunder
målsætning og opfyldelse, at blive bevæget både konkret og i overført betydning, fortælletrang, krearvitet
og øvelse. Det er kombineret med en mere indukrv strategi, hvor fysisk engagement, intenronalitet og
samarbejde mellem eleverne er koder, som er udviklet gennem projektet. I praksis har det været en
hermeneursk proces, hvor vi gennem akronsforskningens iterarve processer har integreret koderne i
analysen gradvist.
Kodningen af data tydeliggjorde nogle pædagogiske handlinger, som kunne understøve de øjeblikke, hvor
eleverne blev grebet af idræven, og den blev betydningsfuld. Resultatet af analysen er 6 pædagogiske
anbefalinger, som er revet mod lærerens og pædagogens handlinger og organisering af undervisningen. De
kan både bruges i planlægningsfasen før selve undervisningen og i selve undervisningen og omfaver: 1) Tag
afsæt i det faglige indhold. 2) Brug kroppen som læremiddel. 3) Anvend fortællinger. 4) Lad eleverne
eksperimentere. 5) Skab genkendelighed og sociale relaroner. 6) Giv eleverne de reve udfordringer.
Fra pædagogiske anbefalinger til Sørøverskole, Cirkusskole og Leg & Fællesskab
Anne Wolff Jakobsen, InsZtut for Idr.t og Biomekanik, Syddansk Universitet & Torben Hansen, Dansk
Skoleidr.t
Vi har på baggrund af projektet Mere Meningsfuld Idr.tsundervisning udviklet en række undervisningsforløb,
som omsæver de pædagogiske anbefalinger rl undervisningspraksis. Undervisningsmaterialet udfolder
hvordan og hvad, man som idrætsunderviser kan gøre for at planlægge og gennemføre idrætsundervisning,
der skaber flere meningsfulde idrætsoplevelser.
Undervisningsmaterialet er blevet rl gennem en akronslæringsproces, hvor forskere, lærere og pædagoger
har samarbejdet om at udvikle undervisningsmaterialet. Vi præsenterer materialerne og diskuterer, hvordan
anbefalinger omsæves rl undervisningsforløb uden at de mister deres rltænkte værdi.
Meningsfulde idrætsoplevelser for vilde drenge
Kirstine B Lillelund, VIA University College
Ud fra observationer i projektet er vi blevet opmærksomme på, at særligt en mindre gruppe drenge er
udfordrede i at deltage i idrætsundervisningen. De reagerer med uro og forstyrrelser og meget tyder på at
de ikke har særlige mange meningsfulde idrætsoplevelser i en almindelig idrætstime.
Idrætslærerne bruger mange ressourcer på at skabe ro og gennemføre undervisningen, hvilket blandt andet
ses i form af et højt niveau af kontrol, overvejende brug af styring og instruktion i lukkede færdigheder. Vi
har set undervisning, som virkede hæmmende på elevernes deltagelse og bevægeglæde. Når idrætslæreren
kontrollerer for meget, bliver idrætten tavs (Rosa, 2021). Derfor er vi interesserede i at undersøge, hvordan
og med hvilke midler idrætslærere kan gennemføre idrætsundervisning, som inkluderer ”de vilde drenge” og
giver dem meningsfulde idrætsoplevelser. Med udgangspunkt i teorien om resonans (Rosa, 2021) ser vi på,
hvordan og hvornår drengene oplever idrætsundervisningen som meningsfuld.
Referencer:
Böhme, G. (2002). On Human Nature. In A. Grunwald, M. Gutmann, & E. M. Neumann-Held (Eds.), On
Human Nature (1st ed., pp. 3–14). Springer Berlin Heidelberg.
Ladwig, M. A., Vazou, S., Ekkekakis, P. (2018). “My Best Memory Is When I Was Done with It”: PE
Memories Are Associated with Adult Sedentary Behavior. Translational Journal of the ACSM
3(16), 119-129.
Fletcher, T., Chroinin, D. N., Gleddie, D., & Beni, S. (2021). Meaningful Physical EducaZon An approach for
Teaching and Learning (1st ed.). Routledge Focus on Sport Pedagogy.
Fletcher, T., & Ní Chróinín, D. (2021). Pedagogical principles that support the priorirsaron of meaningful
experiences in physical educaron: Conceptual and pracrcal considerarons. Physical
EducaZon and Sport Pedagogy, 0(0), 1–12. hvps://doi.org/10.1080/17408989.2021.1884672
Kretchmar, R. S. (2006). Ten more reasons for quality physical educaron. Journal of Physical EducaZon,
RecreaZon and Dance, 77(9), 6–9. hvps://doi.org/10.1080/07303084.2006.10597932
Merleau-Ponty, M. (2013). Phenomenology of percepZon. Taylor and Francis Ltd.
Rosa, H. (2021): ”Resonans. En sociologi om forholdet til verden” Forlaget Eksistensen
Telama, R. (2009). Tracking of Physical Activity from Childhood to Adulthood: A Review. Obesity
Facts, 2(3), 187–195.