BRIDGING 2020

Coffee Zoom-meeting i skyggen af corona-pandemien

Årets BRIDGING konference blev grundet corona-pandemien aflyst og erstattet af et virtuelt zoom-møde. Grundet usikkerhed om afvikling af BRIDGING og derfra manglende input fra deltagerne, valgte styregruppen at holde mødet som et netværksmøde, hvor vi fik mulighed for at mødes med vores kollegaer og diskutere mange af de udfordringer vi alle er blevet sat overfor grundet Corona-pandemien.

Dagens program:

Kort oplæg om Bridging og konferencen i 2021.

















Kort oplæg om Bridging.nu





David Careless & Kitrina Douglas fra UK kom og præsenterede et ”Song Pitch” som forsmag på deres Creative Keynote til konferencen 2021.



Debatoplæg om ”Krop og bevægelse i en coronatid”, hvorefter der er mulighed for at drøfte og dele erfaringer, udfordringer og historier med kolleger fra andre uddannelsesinstitutioner.



Opsamling og på gensyn 2021

Annemari bød velkommen og fortalte lidt om dagens program og ligeledes noget om den kommende forhåbentlige fysiske konference.

Bridging 2021 bliver afholdt på Brandbjerg i Jellinge, hvor vi tidligere har afholdt konference (Bridging18). Konferencen forløber over en dag, og afholdes torsdag den 11. november.

Temaet bliver Bridging Movement Creativity and Research og der vil som sædvanligt være mulighed for at møde kollegaer, netværke, præsentere, høre og diskutere egen og andres spændende udviklings- og forskningsprojekter, samt deltage i fælles sessioner, hvor vi som keynote speakers har inviteret David Carless og Kritina Douglas. Endvidere har vi planlagt en fællessesssion om Bridging bodies med fokus på bevægelse og kropslig praksis.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for denne spændende konferencedag.

Lars informerede om hjemmesiden Bridging.nu, som vi håber bliver en interaktiv side, hvor alle vil bidrage til en stadig udvikling. Indtil videre er det Liv Kondrup Hardahl, professionshøjskolen Absalon, og Lars Domino Østergaard, AAU, som kan kontaktes, når der er noget der skal publiceres på hjemmesiden.

Helle introducerede David og Kritina, som efterfølgende præsenterede dem selv og snakkede lidt om hvad de vil fortælle og vise på konferencen november 2021. Efterfølgende gav de et nummer. Desværre blev deres indslag ikke optaget, men tjek gerne en af deres mange komponerede oplæg, hvor de på en kreativ måde præsentere deres forskning. Fx “These Things”

Efter et oplivende kreativt og måske konference-anderledes indslag, blev vi efter et kort oplæg af Thomas om bevægelse i en Corona-tid delt ud i break-out rooms, hvor vi i gruppe diskuterede de udfordringer og mulige løsninger vi alle havde i forbindelse med den midlertidige nye hverdag, hvor det kan være vanskeligt at få aktiveret vores studerende.

Grethe og Thomas lavde en opsamling, hvor vi fik indspark fra de forskellige grupper.

Vi snakkede afslutningvis om jævnligt at afholde netværksmøde i regi af BRIDGING. Det er noget vi i styregruppen vil vende, og stærkt kommer tilbage til med flere informationer